Køb her - hent i butikKundeservice: 33213030 1-3 dages levering Fragt fra 39,- 30 dages returret100% danskejet familievirksomhed
< 1 >

Lommekniv/Schweizerkniv


Små lommeknive

Kniven er et af de ældste redskaber vi ejer. Fra istiden til stenalderen til vildmarken i dag hjælper det lille skarpe blad med at holde os i live. Lommekniven udmærker sig ved dens lille størrelse og mange funktioner, der gør den til et praktisk og hårdført værktøj, der matcher de omgivelser det er skabt til. Der er dog stor forskel på lommeknive, hvor stor den er og hvor mange ekstra funktioner den har. Hvad end du er på udkig efter en kniv skabt til et specifikt formål eller om du leder efter en allround lommekniv til ethvert eventyr, er du kommet til det rette sted.

En kniv til jagt, vandring og hverdag


Siden klingens opfindelse er mulighederne med en lommekniv udvidet. En kniv er ikke blot en kniv, og du kan i lommekniven finde en lang række funktioner som dåseåbner, skruetrækker eller nøglering.

Der kan være stor forskel på, hvad du skal bruge en kniv til på jagtturen, på vandreruten eller i hverdagen, men med lommekniven er du sikret i enhver situation. Lommekniven dækker dig godt ind med alsidighed, lethed og robusthed, så du kan håndtere enhver udfordring på vandringen og i hverdagen.


Hvilket stål skal kniven have?


Hvilken type stål bladet består af har betydning for, hvor ofte du skal slibe bladet, og hvor nemt det er. Hårdheden af stålet måles på HRC skalaen: jo højere tal, jo blødere stål.Hårdt stål er skarpere end blødt stål, og det holder sig skarpere længere. Til gengæld kan det ikke tåle den samme belastning som et blødt blad.


Kan bladet låses?


Lommekniven er lille, let og praktisk, men på grund af den mindre størrelse kan en foldbar kniv være trættende at holde om i længden og dens blad er ikke ligeså robust som en kniv med et fast blad. Derfor kan det være værd at overveje, om det vil betale sig at investere i at bladet kan låses fast, så du får et mere stabilt værktøj i situationen.


All round lommekniven


Måske benytter du året til at tage på camping, vandring og jagt og du har behov for et multiværktøj, der kan klare enhver udfordring. Især på vandrer- eller campingturen kan det være en nødvendig luksus, at lommekniven også indeholder et savtakket blad, saks og skruetrækker m.m. Mange lommeknive fås derudover med integrerede funktioner som nøglering, dåseåbner, pincet, tandstik og proptrækker.


Victorinox er skarp erfaring siden 1884


Det schweiziske mærke, Victorinox udviklede og producerede sammen med Wenger den originale schweizerkniv skabt til strabadserne i den schweiziske hær. Det røde skaft gjorde kniven synlig i sneen, og de mange knivsblade og gode materiale gjorde kniven anvendelig og robust. I dag er schweizerkniven fra Victorinox en stadig hårdfør og elegant klassiker.


Leatherman, 1983


100 år efter Victorinox revolutionerede lommekniven lancerer amerikanske Leatherman deres lommekniv, der er et sandt multiværktøj med øje for funktionalitet, robusthed og design.


Pas godt på din kniv


En kniv skal være skarp, men den holder sig ikke skarp af sig selv. Bladet på din kniv belastes og sløves naturligvis gradvist, når du bruger den. Derfor er det vigtigt at slibe og pleje bladet, så det bevarer sin skarphed og holder længere. Når du skal slibe din kniv er det vigtigt at bruge materialer som en slibesten og vand eller olie, der ikke ødelægger bladet. Hellere slib i korte omgange end ét langt træk - på den måde undgår du, at stålet varmes op og ødelægges.


Medbring den helt store værktøjskasse - multiværktøjet


Trods lommeknivens overlegne funktionalitet og robusthed kræver nogle udfordringer mere. Gå på opdagelse i en verden af slidstærkt og tranporterbart multiværktøj. Multiøksen og foldesaven fra Robens er ideelle, når der skal produceres brænde til campen, og med dolken bliver det lettere og hurtigere at snitte til.


Få skarp vejledning og råd hos Naturligvis Outdoor


Mulighederne og funktionerne er uendelige, når det kommer til lommekniven. Hvilket indhold, hvilket materiale og hvilken størrelse spiller ind på, hvilken kniv, der passer til dig og dine behov. Slå et smut forbi én af vores butikker på enten Frederiksberg eller i Kongens Lyngby og få personlig og god vejledning til købet af din næste schweizerkniv.