Køb her - hent i butikKundeservice: 33213030 1-3 dages levering Fragt fra 39,- 30 dages returret100% danskejet familievirksomhed
< 1 >

Overgangsjakker til kvinder

< 1 >
< 1 >

Den bedste overgangsjakke til kvinder


Hos Naturligvis Outdoor stræber vi efter, at vores sortiment altid består af nøje udvalgte outdoor-mærker med varer i allerbedste kvalitet. Vi har med sikkerhed den perfekte overgangsjakke iblandt vores udvalg af jakker fra Haglöfs, Didriksons, Columbia, Tenson eller Kari Traa, som alle er førende mærker inden for outdoor til priser, så alle kan være med.

Vores brede udvalg af overgangsjakker udgør forskellige slags jakker - så du nemt kan finde en, der passer til lige præcis dine behov. Der er parkajakker, hvis du ønsker ekstra længde, skaljakker, så du er beskyttet imod regnvejret eller lette dunjakker, som sikrer en god vindtæthed til de køligere dage. Vores sortiment er altså spækket med overgangsjakker med forskellige funktioner - hvor nogle funktioner også overlapper hinanden, så du kan opfylde flere behov på én gang og være forberedt på det omskiftelige overgangsvejr.


Hvornår skal jeg bruge en overgangsjakke?


Overgangsjakken er en let jakke, der er velegnet til brug imellem årstiderne, specielt når vejret er særligt omskifteligt og utilregneligt - og hvor det oftest, hverken er koldt nok til en vinterjakke eller varmt nok til en sommerjakke. En overgangsjakke er derfor oftest vandafvisende, vindtæt, vandtæt og/eller har en let foring - så den er nem at sætte sammen med en fleece- eller striktrøje som mellemlag.

Overgangsjakken fylder sjældent særlig meget, da den er designet til at være let - og hvis den er isoleret, er det kun et tyndt isoleringslag, der dog stadig holder godt på varmen. Derfor er en overgangsjakke også smart og praktisk at have med på udflugter, hvor du ikke ved om vejret pludseligt skifter - f.eks vandreture uden tung oppakning eller udflugter, hvor du ikke har en stor taske med dig.

En overgangsjakke er altså genial til omskifteligt vejr, der er hverken koldt eller varmt og den er dermed super alsidig. Du kan altså i princippet altid bruge en overgangsjakke, da den nemt kan tilpasses og justeres præcis til det, du har behov for.


Hvilken slags overgangsjakke skal jeg vælge?


For at finde ud af, hvilken overgangsjakke du skal have, skal du selvfølgelig finde ud af, hvad du skal bruge den til - så du ved, hvilke funktioner og krav du har til den perfekte jakke. Vores sortiment af overgangsjakker strækker sig langt - og mange af vores jakker har endda flere tekniske funktioner på én gang, så du slipper for at skulle prioritere.

Størstedelen af vores overgangsjakker er såkaldte skaljakker, hvilket betyder at de er enten vandafvisende eller helt vandtætte. Denne slags jakke er super oplagt til det danske vejr, hvor man sjældent kan være sikker på, hvorvidt der kommer en regnbyge pludseligt.

Skaljakkerne er oftest udstyret med god, justerbar ventilation og åndbarhed, så de også kan bruges selvom vejret bliver varmere - mens de også ofte har en vindtæt membran, så de også er modstandsdygtige overfor vind og kulde, hvis du har behov for det.

En lidt varmere overgangsjakke finder du i de lette dunjakker. De er super smarte på de kølige og vindblæste dage, da de er let isoleret med dun, som holder ekstra godt på varmen. Dog er de oftest ikke helt ligeså velegnet til regn og uvejr - så man skal altså her overveje, hvor og hvornår man skal have overgangsjakken i brug.

Hvis du ønsker en overgangsjakke med en mere feminin og elegant silhuet, har vi også et udvalg lækre parkajakker. De har et længere snit og kan tit snøres ind i taljen, for at fremhæve faconen, mens de stadig fungerer som en skaljakke, så du også er beskyttet imod vind og vejr.


De bedste mærker, i bedste kvalitet


Hos Naturligvis Outdoor har vi udvalgt overgangsjakker fra de førende mærker: Haglöfs, Didriksons, Columbia, Tenson og Kari Traa, der allesammen leverer den bedste kvalitet i forskellige prisklasser. Disse mærker har allesammen hver deres kvaliteter og spidskompetencer - og du skal derfor nok finde en overgangsjakke der er perfekt til dig og dine behov iblandt dem.

Haglöfs er et super populært, nordisk, mærke, der sætter bæredygtighed, funktionsdygtighed og holdbarhed højest i deres produkter. Der er altid sørget for masser af smarte detaljer i deres produkter, der gør outdoor-livet nemt og simpelt. Deres overgangsjakker er primært skaljakker, der er helt i top, hvis man ønsker en vandtæt jakke med ventilation i et slidstærkt materiale.

Didriksons filosofi hedder: Man udfordrer ikke elementerne, man tilpasser sig dem. Med det sagt, er alle Didriksons produkter designet til at holde dig tør og godt klædt på til al slags vejr. Didriksons overgangsjakker er selvfølgelig ikke undtaget, med deres vandtætte imprægnering og slidstærke, åndbare materiale, der får dig sikkert igennem det utilregnelige overgangsvejr.

Columbia er et af verdens største outdoor-mærker, og de levere alt fra tøj, sko og udstyr til forskellige slags aktiviteter og sportsgrene. Deres produkter går aldrig ned på funktionelle detaljer eller kvaliteten. Deres overgangsjakker til kvinder står godt imod høj vindstyrke, mens de sagtens kan klare lidt regnskyl - så du er fuldt beskyttet lige meget hvad.

Tenson er især anerkendt for deres udvalg af skitøj og har også sponsoreret flere olympiske stjerner. De er blevet til et ikonisk outdoor-mærke der aldrig fejler med deres produkter - som også gælder deres overgangsjakker. Deres overgangsjakker er særligt velegnet til vandreture eller andre outdoor-aktiviteter med deres høje vindmodstandsdygtighed, frie bevægelighed, vandtæthed samt de justerbare detaljer i ærmer og kanter.

Kari Traa er et ekstra særligt mærke, idet at alle deres produkter er designet af kvinder til kvinder. De går specielt op i, at pifte det kedelige outdoor-tøj op med smukke nordiske mønstrer og fine farver, mens praktikaliteten og kvaliteten i produkterne stadig er helt i top. Deres udvalg af overgangsjakker består både af vandtætte skaljakker, lette og varme dunjakker samt længere, mere feminine modeller, hvis man er mere til det.


Find den perfekte overgangsjakke hos Naturligvis Outdoor


I vores brede udvalg af overgangsjakker, er der masser af forskellige muligheder til de forskellige behov, om det så er en vandtæt jakke, en vindtæt jakke eller en let dunjakke du mangler, skal du nok finde den hos os til en skarp pris.

Er du i tvivl om, hvilken jakke der passer bedst til dig, eller har brug for at prøve nogle på, er du altid velkommen forbi en af vores butikker på henholdsvis Lyngby Hovedgade eller på Gammel Kongevej på Frederiksberg, hvor der altid står medarbejdere med et stort smil klar til at hjælpe dig med, at finde den helt rigtige jakke til dig.