Køb her - hent i butikKundeservice: 33213030 1-3 dages levering Fragt fra 39,- Julegaver byttes til 24/1-25100% danskejet familievirksomhed
< 1 >

Liggeunderlag oppustelige

Søvnen er en essentiel og vigtig del af livet udendørs og derfor klart en investering værd. Det er her din krop og hjerne bearbejder en lang dag og bliver udhvilet og klar til den næste. Dit sengeleje i vildmarken skal fungere på samme måde som i dit soveværelse: god isolering og varme, samt høj komfort. Er du på farten og skal bære meget vægt mange kilometre er et godt oppusteligt liggeunderlag perfekt, kan du derimod vægte komfort lidt højere end vægten er den lette luftmadras et skønt valg. Her på siden har vi samlet vores alsidige udvalg af kvalitets liggeunderlag og -luftmadrasser.
< 1 >
< 1 >

Skal jeg vælge en luftmadras eller et liggeunderlag?


Der er en lang række liggeunderlag og luftmadrasser på markedet, der alle egner sig til hver deres eventyr. Den store forskel ligger i hvorvidt underlaget skal fyldes via en pumpe eller ej. Luftmadrassen og det oppustelige liggeunderlag skal begge fyldes med en pumpe eller pumpesæk, mens det selvoppustelige liggeunderlag blot behøver ventilen. Jo mere luft underlaget kan holde, jo blødere og jo mere komfortabelt er det. Det kræver dog også kraftigere materiale, og vægten stiger derved også. Derfor er det værd at overveje om du skal bruge mange timer på vandrestien med din oppakning eller om du slår dig ned på samme destination.


Hvornår er et oppustelige liggeunderlag ideelt?


Denne type liggeunderlag fyldes med luft og yder derfor god komfort i en lav vægt. Dog skal underlaget fyldes manuelt med luft, hvilket foregår ved hjælp af den integrede ventil og en pumpesæk. Skal du ud og vandre mange kilometre, hvor vægten af din oppakning betyder noget, er det værd at overveje den ekstra vægt, der komme fra pumpesækken.


Selvoppustelige liggeunderlag


Denne type liggeunderlag er via dens smarte dobbelt ventil selvoppustelig. Det betyder, at liggeunderlaget selv fylder sig med luft, når du åbner ventilen. Det selvoppustelige liggeunderlag er udstyret med skum og isoleringsfyld, der gør det til et mere komfortabelt liggeunderlag.


Hvilket underlag skal jeg vælge?


Uanset om valget er faldet på den lette luftmadras eller liggeunderlaget med luft, er der en række faktorer, der spiller ind på, hvilket underlag der passer bedst til dig og din rejse.


Klimaet og temperaturen


Underlagets evne til at isolere mod kulden fra jorden angives med r-værdien. Jo højere denne værdi er, jo bedre isolerer liggeunderlaget. Skal du afsted i sommersæsonen er en r-værdi på 2 tilstrækkelig, mens overnatning i vinterhalvåret typisk kræver en r-værdi på 3-4. I de hårdeste klimaer anbefales en værdi på 5. Det er derfor værd at overveje i hvilke sæsoner underlaget skal benyttes. Et underlag med en lav r-værdi vil kunne kombineres med et letskumunderlag efter behov.


Størrelsen og vægten på liggeunderlaget


Underlagene varierer meget i størrelse og funktion, og det kan have betydning for komfort og isoleringsevne. Jo tykkere liggeunderlaget er, jo blødere ligger du. Derudover er det værd at overveje, hvor meget vægt du ønsker at bære på. Et tykkere og mere komfortabelt liggeunderlag har selvsagt også en højere vægt, og det kan være værd at overveje om du hovedsagligt vil bruge liggeunderlaget på en vandretur, hvor du skal gå langt eller om du blot skal frem til destinationen.


Hvordan fyldes der luft i liggeunderlaget


De fleste underlag, der bruger luft er udstyret med en ventil, der kan fylde og tømme underlaget for luft. Ventilens evne til at fylde liggeunderlaget med luft selv er dog ikke 100% og vil aftage en smule med tiden. Derfor kan det være nødvendigt at fylde underlaget helt op manuelt. Du kan ty til lungerne, men din varme udåndingsluft indeholder fugt og skaber derfor kondens inde i underlaget, hvilket det ikke har godt af. Det kan derfor være en god idé at medbringe en pumpe, der kan gøre arbejdet let for dig. Husk at tjekke om ventilen er kompatibel med pumpen.


Pas godt på dit underlag


Hverken liggeunderlaget eller luftmadrassen er ret meget værd, hvis det er fyldt med huller og ude af stand til at tage luft ind. Derfor er det essentielt at pleje liggeunderlaget på den optimale måde. Er uheldet alligevel ude er det guld værd at medbringe lappegrej, der egner sig til materialet af dit liggeunderlag.


Få råd og vejledning i Naturligvis Outdoor


Søvn er essentielt, og hvordan du sover er ligeså essentielt. Derfor kan det også være svært at overskue alle de muligheder, der findes på markedet. Hos Naturligvis Outdoor står vi klar med råd og vejledning i vores to butikker på Frederiksberg og i Kongens Lyngby. Vi elsker udendørsliv, og vi har derfor selv været ude og bruge de produkter vi sælger. Derfor er vi klar til at give dig kvalificeret rådgivning baseret på egne erfaringer. Så slå et smut forbi Naturligvis Outdoor og bliv klar til dit næste eventyr udendørs.