Køb her - hent i butikKundeservice: 33213030 1-3 dages levering Fragt fra 39,- 30 dages returret100% danskejet familievirksomhed
< 1 >

Helårssoveposer i lækre materialer til fornuftige priser


Hvornår er det bedst at sove i en helårssovepose?


At befinde sig midt på vandrestien med mange kilometer bag sig og mange kilometer foran sig, er en af de bedste følelser i verden. Men for at denne oplevelse ikke skal drukne i underskud er det vigtigt at lade op. Derfor er søvnen en essentiel del af rejsen uanset om du er afsted i sommeren, vinteren eller foråret. Er du en helårsvandrer kan en helårssovepose være svaret, når du skal hvile og lade op til den næste dags eventyr. Her på siden finder du helårssoveposer - se hele vores store sovepose udvalg her.


Hvad er en helårssovepose?


Søvn er en essentiel del af rejsen. Det er her du hviler dig og bliver frisk og klar til den kommende dags udfordringer. Der er en lang række soveposer på markedet: sommersoveposer, vintersoveposer, dunsoveposer og fibersoveposer. Hver sovepose har sine fordele og ulemper, og de egner sig specielt til forskellige formål. Skal du bruge din sovepose i mange forskellige situationer kan det være værd at overveje en helårssovepose. Disse holder tit til lave grader, men med en høj åndbarhed, der gør den anvendelig i 3-4 sæsoner i året.

Hvilken sovepose skal jeg vælge?


Er valget faldet på en sovepose, der er anvendelig hele året rundt er det næste spørgsmål, hvilken sovepose du skal vælge? En lang række faktorer spiller ind på, hvilken sovepose, der passer bedst til dig og dine behov.

Skal det være en dunsovepose eller en fibersovepose?


Soveposer isoleres hovedsageligt med to typer dun: fiber og dun. Begge isolerer og varmer utrolig godt, og du kan få helårssoveposer med både dun og fiber. Der er dog alligevel en række forskelle og fordele ved de to typer fyld hver især.

Dun er naturens varme og består af en blanding af fjer og dun fra ænder og gæs. Den effektivitet angives i fill power. Jo højere en fill power, jo bedre en isoleringsevne. Dun har en utrolig høj åndbarhed, der gør det mere komfortabelt at sove i, når temperaturerne er for høje. Dun er dog modtagelige over for vand og fugt, så en dunsovepose egner sig bedst på ture, hvor du ikke er udsat for vejr, vind og nedbør.

Fiber er et syntetisk materiale, der isolerer utroligt godt, men som både vejer og fylder mere end dun. En af de største fordele ved fiberfyldet er dets evne til at isolere i fugtig tilstand.

Hvilken form skal soveposen have?


Formen på din sovepose kan have betydning for, hvor meget plads du har at bevæge dig på, og hvor meget luft du skal opvarme. Mange soveposer er mumieformede, hvor posens bredde følger din krop. Det betyder du har mindre luft at skulle opvarme. Til gengæld har du ikke samme bevægelighed som i en rektanglet konstruktion. Dertil er det værd at overveje, i hvilken side lynlåsen er placeret.

Er du højrehåndet er det nemmere at komme til lynlåsen, hvis den sidder i venstre side og omvendt. Nogle soveposer har en fodende, der bøjer op ad og derved former sig efter føddernes form. Det øger komforten, når du sover.

Hvordan vasker jeg min sovepose?


En god sovepose er en investering i mange år frem. Derfor er det også værd at passe godt på din sovepose, så den er klar til din næste rejse. Din sovepose skal i ny og næ i vaskemaskinen, men ikke særlig ofte. Uanset hvor skånsomt dit vaskemiddel er vil det slide på fyldets evne til at isolere. Vask derfor kun din sovepose når det er absolut nødvendigt.

En dunsovepose kan imellem hver vask med fordel smides i en tørretumbler. Her løsnes de klumper, der opstår i dunene på grund af fugt fra luften og fra kroppen, når du sover. For et ekstra effektivt resultat, kan du tilføje tennisbolde eller lignende, da disse vil slå mod soveposen og lufte dunene.

Hvordan pakker jeg min sovepose?


Det er ikke nok blot at tage hensyn og pleje soveposen efter hver tur. Skal din sovepose holde mange år kræver den god behandling konstant. Èn af de ting, der giver pote er at overveje, hvordan du pakker din sovepose ned om morgenen.

Ryst og ælt soveposen inden du putter den i opbevaringsposen. Det får fugt fra nattens dug og din krop til at fordampe. I tørt solskinvejr kan du med fordel lade soveposen tørre udenfor. I hverdagene imellem vandreturerne bør din sovepose opbevares i en pose, der ikke komprimere den. Det sikrer, at både dunene og fibrene bliver ved med at kunne binde luftmolekyler til sig og derved isolerer og varme.

Få personlig råd og vejledning


Søvn er vigtigt, og der er mange faktorer, der spiller ind på hvordan du opnår den bedst. Hos Naturligvis Outdoor står vi klar i vores to butikker på Frederiksberg og i Kongens Lyngby. Vi elsker naturen, vandringen og eventyret ligeså meget som dig, og vi har selv været ude og prøve produkterne på vores egne kroppe. Derfor kan vi give kvalificeret og personlig vejledning, så du er sikret en god rejse.