Køb her - hent i butikKundeservice: 33213030 1-3 dages levering Fragt fra 39,- Julegaver byttes til 24/1-25100% danskejet familievirksomhed
< 1 >

Luftmadras dobbelt


Dobbelt luftmadras til campingferien


Søvn er ikke blot søvn, det er en nødvendig del af rejsen, når du befinder dig på ferier i det fri. Det er her din krop og din hjerne bearbejder hele dagen, så du kan være frisk og klar morgenen efter. Med en dobbelt luftmadras er det muligt at kombinere komforten du kender fra dit eget soveværelse med den friske naturluft, uanset om du befinder dig på campingpladsen eller festivalspladsen. Her på siden finder du Naturligvis Outdoors udvalg af luftmadrasser med dobbelt liggeplads. Er du mere til en enkelt luftmadras, finder du vores udvalg her.


Hvorfor vælge en dobbelt luftmadras?


En dobbelt luftmadras trækker hverdagens komfort med ud i naturen og gør det skønt for to at overnatte i det fri. Konceptet er det samme som i et oppusteligt liggeunderlag, men den dobbelte luftmadras er højere, blødere og mere komfortabel at ligge på. Skal du afsted med en ven eller kæreste, er det oplagt at spare lidt plads i teltet og vælge en dobbelt luftmadras med plads til jer begge.


Hvilken dobbelt luftmadras er bedst?


Er valget faldet på en dobbbelt luftmadras med to liggepladser er det næste skridt at finde den, der passer bedst til jeres behov. Her er en række faktorer, der er værd at overveje, inden du køber. Det korte svar er, at den bedste dobbelte luftmadras, er den du sover godt på og det finder du først ud af, når du har sovet på den.

Valget af den bedste dobbelt luftmadras afhænger af dine behov og præferencer. Skal den bruges til camping, gæsteseng eller måske overnatning i bilen? En god dobbelt luftmadras bør være komfortabel, holdbar og have en effektiv pumpe – enten manuel, elektrisk eller indbygget. Materialet spiller også en stor rolle, hvor f.eks. fløjlsoverflade giver en blød følelse og forhindrer, at soveposerne glider. Hvis du vil have ekstra støtte og stabilitet, kan en model med indbyggede luftkamre eller en forhøjet konstruktion være en fordel. Populære mærker som Outwell og Robens tilbyder luftmadrasser i høj kvalitet, der imødekommer flere forskellige behov. Når du vælger, er det en god idé at overveje bl.a. bæreevne, tykkelse og hvor hurtigt madrassen kan pustes op og tømmes.


Luftmadrassens materiale


Materialet på en luftmadras har stor betydning for både komfort, holdbarhed og anvendelighed. De fleste luftmadrasser er fremstillet af PVC, som er et slidstærkt og vandafvisende materialer, der gør det velegnet til både indendørs og udendørs brug. Nogle modeller har en blød, fløjlsoverflade på toppen, hvilket øger komforten og forhindrer, at soveposen glider. Tykkelsen og kvaliteten af materialet har også betydning for, hvor godt madrassen holder på luften natten over, samt hvor modstandsdygtig den er over for punkteringer. Ved valg af din dobbelte luftmadras bør du derfor overveje, hvor og hvordan den skal bruges, samt hvor vigtig komfort og holdbarhed er for dig.


Madrassens bund


Bunden af en luftmadras spiller en vigtig rolle for stabilitet og komfort. Mange dobbelte luftmadrasser har en forstærket eller tekstureret bund, der forhindrer madrassen i at glide på glatte gulve eller teltbunde. Materialet i bunden er ofte tykkere og mere slidstærkt end resten af madrassen for at modstå slitage og små skarpe genstande på underlaget. Nogle modeller har en ekstra isolerende bund, hvilket er en fordel ved camping i koldt vejr, da det mindsker kulden fra jorden. Hvis luftmadrassen primært skal bruges indendørs, kan en model med en flad og stabil bund være tilstrækkelig, mens en robust bund er vigtigere til udendørs brug. Ved valg af luftmadras bør du derfor tage højde for underlaget, den skal bruges på, for at sikre optimal komfort og holdbarhed.


Dobbelt luftmadras med indbygge pumpe eller uden?


En luftmadras skal fyldes med luft. Dette sker typisk via den integrerede ventil, der både fylder og tømmer luftmadrassen. Nogle luftmadrasser har en dobbelt ventil, der gør det muligt at tømme luftmadrassen hurtigt og let igen. Nogle luftmadrasser har indbygget pumpe og strømstik, andre luftmadrasser kræver et tilkøb af en manuel eller elektrisk pumpe. Med en luftmadras med indbygget pumpe, skal du selvfølgelig være sikker på at du har adgang til strøm, når du skal sove.


Hvilken størrelse luftmadras skal jeg vælge?


Trods de to liggepladser kan der stadig være forskel på madrassens størrelse. Det er derfor værd at overveje, hvor meget plads du ønsker at have, og hvor meget sengeplads du eventuelt har i teltet. Skal du f.eks. bruge luftmadrassen i et telt, kan det være en fordel at kende målene på teltets sovekabine, så du er sikker på at den kan være der.

Valget af størrelse på en luftmadras afhænger af, hvor og hvordan den skal bruges. De mest almindelige størrelser er single, dobbelt (queen-size) og king-size. En single luftmadras er ideel til en enkelt person og optager minimal plads, hvilket gør den velegnet til camping og mindre rum. En dobbelt luftmadras giver mere komfort og plads til to personer og er ofte den foretrukne løsning til gæstesenge eller teltbrug. Hvis du ønsker ekstra luksus, findes der også king-size modeller, som giver maksimal liggeplads. Det er også vigtigt at tage højde for madrassens højde – en høj model (op til 50 cm) giver bedre komfort og isolering, mens en lav model er lettere at transportere og hurtigere at puste op. Overvej dit behov for plads, opbevaring og transport, når du vælger den rette størrelse.


Outwell er kvalitet og samvær siden 1995


Outwell startede i 1995 med visionerne om at skabe kvalitet, der var til at stole på, og som kunne bringe familier tættere på hinanden. Med øje for kvalitet, tilgængelighed og komfort skaber Outwell de bedste rammer for familiens udendørseventyr.


Få personlige råd og vejledning hos Naturligvis Outdoor


Den perfekte nattesøvn kan være en videnskab at forstå. Der er en lang række faktorer, der spiller ind på hvilken luftmadras, der passer bedst til dine behov. I vores to butikker på Frederiksberg eller i Kongens Lyngby står vores dygtige og erfarne personale klar til at give råd og vejledning, så du kan blive klar til en god nattesøvn.