Letvægtstelte
Sortering
- SKARP PRIS Robens Arch 2 telt 2024 DKK 1.239,-
- SKARP PRIS Robens Arrow Head 1 telt 2024 DKK 929,-
- SKARP PRIS Robens Boulder 2 telt 2024 DKK 1.139,-
- SKARP PRIS Robens Lodge 2 Letvægtstelt DKK 1.939,-
- SKARP PRIS Robens Voyager 3 EX Tunneltelt DKK 2.519,-
- SKARP PRIS Robens Tarp 4 x 4 m Robens DKK 1.259,-
- SKARP PRIS Robens Voyager Versa 3 Robens Tunneltelt DKK 3.099,-
Letvægtstelte i mange størrelser og faconer
Mennesket har altid vandret. Fra istiden til nutiden, fra barndommens have til vandreturen med spejdergruppen til Caminoen. Og letvægtsteltet har altid været en essentiel del af rejsen. Teltet er dit hjem på farten, og det danner rammen for den hvile din hjerne og din krop har behov for. Hos Naturligvis Outdoor sætter vi altså din søvn højt, og vi har her på siden samlet en lang række letvægtstelte fra det anerkendte og prisvindende mærke, Robens.
Hvorfor skal jeg vælge et letvægtstelt?
For at kunne optimere vægten mest muligt er der ikke plads til overflødighed i et letvægtstelt. Den luksus plads, du ofte vil finde i store familietelte er sparet væk i letvægtsteltet. Det betyder, at et telt med lav vægt er oplagt til turen, hvor du skal bære oppakningen mange kilometre og ikke skal benytte teltet til andet end søvn og begrænset ophold.
Du bør altid vælge et letvægtstelt hvis du skal bære det, når du bevæger dig fra plads til plads. Letvægtstelte er også det mest optimale, hvis du tager på camping med cyklen eller motorcyklen.
Hvilket letvægtstelt skal jeg vælge?
Er valget af et telt med lav vægt ønsket er der en lang række faktorer, der har betydning for, hvilket telt, der passer perfekt til lige præcis din tur og dine behov. Her finder du en beskrivelse af de enkelte telttypers forskellige former, fordele og hvilke typer af ture de er mest velegnet til.
Teltets form
På vandrestien har vi ingen indflydelse på, hvordan vejret arter sig. Derfor kan teltets konstruktion have indflydelse på, hvor standhaftigt det står. Letvægtstelte fås ofte i tre typer opbygning: kuppel, tunnel og lavvu.
Tunneltelte
Denne konstruktion er lang og lav og oftest lettere at slå op end kuppelteltet. Tunnelteltet er med dets aflange form optimeret til at kunne modstå vind og vejr fra flere retninger. Det betyder teltet er overlegent vindstabilt, når vinden rammer teltet fra de to ender, mens stabiliteten tager en smule af, hvis vinden skifter i løber af natten og rammer fra siden.
Kuppeltelte
Denne konstruktion er med dens krydsende stænger mere vindstabil end tunnelteltet. Det kan stå selv uden brug af pløkker og egner sig derfor godt til ture, hvor du skal overnatte på steder med lidt plads eller med hårdt underlag, hvor det kan være svært at gøre brug af pløkker.
Lavvutelte og tipitelte
Er med den ene midterstang let at rejse, og det er muligt at stå oprejst i teltet. Lavvutelte og tipitelte er altså væsentligt mere rummelige, mens vindstabiliteten ikke måler sig med hverken tunnel- eller kuppeltelte.
Hvordan opbevares bagagen i teltet
Når vægten prioriteres kan der selvsagt ikke blive plads til overflødige detaljer og materiale. Derfor er det heller ikke det helt store arkitektindrettede telt du skal forvente, når du køber et letvægtstelt. Få af de lette telte har plads til andet end soveplads, og din bagage må derfor opbevares andetsteds. Derfor kan det være værd at overveje om du ønsker, at teltet er udstyret med en apsis, der skærmer for dug og nedbør, men som tilføjer lidt til vægten. Hvis du gerne vil have plads til bagagen under teltdugen, kan du tage et nærmere kig på tegningerne af teltene, som findes under hvert enkelt telt.
Let udstyr til en let rejse
På farten spiller udstyr og oppakning en stor rolle for din komfort. Hvad er pointen med at vælge et telt med lav vægt, der let kan transporteres, hvis soveposen, liggeunderlaget og rygsækken ikke kan følge med? Det er derfor værd at overveje om letvægtsteltet skal suppleres med andet og godt udstyr, der kan matche i komfort og vægt. Tøj og isolerende lag, samt proviant og køkkenudstyr er værd at kigge på. Tit kan ting fungere med dobbeltfunktion eller materialernes vægt kan optimeres. Dog batter det virkelig at overveje, hvilket sovegrej og hvilken rygsæk man medbringer.
Hvor langt ned i vægt man kan komme afhænger ligesom med teltet af hvor meget plads, komfort og varme man har behov for. En letvægtssovepose består ofte af dun eller kunstfibrer, der er utrolig isolerende. Sommersoveposerne kan presses ned under et halvt kilo, mens helårssoveposer snarere ligger sig omkring et kilo.
Letvægtsliggeunderlag er ofte de oppustelige liggerunderlag. Disse er tykkere og lettere end det selvoppustelige liggeunderlag. Til gengæld har de ikke godt af, at blive fyldt med luft fra lungerne, og vægten af en pumpe skal derfor tillægges det oppustelige liggeunderlag. Vil du helt ned i vægt kan man vælge liggeunderlag af skum, der ikke skal pustes op.
Letvægtsrygsækken er klart værd at overveje, hvis du planlægger en let tur på mange kilometre. Der kan spares ca. et par kilos vægt ved at optimere på ting som antallet af lommer og låg, integreret vandsystem og materialer. Så brug fantasien og optimer din oppakning til den næste tur.
Hos Naturligvis Outdoor forhandler vi slidstærke og lette telte fra Robens. Robens har siden 1995 udviklet friluftudstyr med fokus på optimal komfort og slidstyrke, således at udstyret skaber de bedste rammer for eventyret i det fri.
Bliv klar til vandringen hos Naturligvis Outdoor
Den lette vandretur er aldrig simpel. Der er mange faktorer og parametre at tage hensyn til og det er altid en fordel at se udstyret inden valget tages. Kom derfor ned i en af vores butikker på Frederiksberg eller i Kongens Lyngby. Her står vores professionelle og venlige personale klar til at give god vejledning og personlige råd fra egen erfaring fra friluftslivet.