Køb her - hent i butikKundeservice: 33213030 1-3 dages levering Fragt fra 39,- 30 dages returret100% danskejet familievirksomhed
< 1 >

Lufttelte - Telte med luftstænger


Lufttelte


Campingferien i naturen er en fantastisk get-away fra hverdagen og storbyen. Her på siden ser du lufttelte i alle størrelser. Klik her hvis du vil se alle vores telte. Hvad den perfekte campingferie er for den enkelte er forskelligt, men du kender sikkert situationen: du har kørt langt med børn og venner, og du er nu lige ankommet til campingpladsen, og tanken om at skulle til at bakse med teltdug, teltstænger og barduner står ikke særlig højt på ønskelisten. I en sådan situation er telte med luftstænger en fantastisk løsning. Fordi teltet ingen metalstænger har, men derimod udelukkende bæres af luftkanalerne udmærker luftteltene sig ved at være både lettere at transportere og hurtigere at slå op og pakke ned igen. I luftteltet finder du hele den nødvendige luksus som hører det store familietelt til. Så er der blot tilbage at slå pløkkerne i jorden og stramme bardunerne, læne dig tilbage og nyde ferien. Her finder du andre lækre Outwell telte.

Hvad er et lufttelt?


Telte med luftstænger fungerer langt hen ad vejen på samme måde som vi kender det fra telte med metalstænger, men konstruktion, opsætning, nedpakning og transport er væsentligt mere effektiv og let med et lufttelt. Hvor et almindeligt telt består af et skelet af teltstænger, der holder teltet oppe og gør det beboeligt, holdes et lufttelt oppe ved hjælp af de integrerede luftkanaler. Teltets luftkanaler pustes op gennem én eller flere ventiler ved hjælp af en manuel eller elektrisk pumpe. En, to, vupti og du har et oprejst og rummeligt telt med luftstænger, der iøvrigt er lige så let at pakke sammen.

Hvorfor skal jeg vælge et lufttelt?


Der er flere fordele ved at vælge et telt med luftstænger, når du skal afsted på camping. De fleste lufttelte har ofte plads til at huse 3-4 personer og op efter, hvilket gør det til et utrolig let telt, der samtidig er rummeligt nok til at huse hele familien eller vennekredsen. Konstruktionen lader dig hurtigt og effektivt slå et telt op med minimalt arbejde - en skøn luksus, når selskabet er stort, hvad enten du blot skal overnatte en enkel nat eller hele sommerferien. Luft vejer mindre en metal, og lufttelte er derfor også nemmere at transportere. Trods den lettere pakkevægt leverer luftkanalerne samme stabilitet og robusthed som metalstænger, når vejret er blæsende og koldt.

Hvilket oppusteligt telt skal jeg vælge?


Oppustelige telte med luftstænger udmærker sig ved dets robusthed, gode materialer og lettilgængelige design - de perfekte rammer til familieferien. Er valget landet på det effektive lufttelt er der dog stadig en række faktorer, der spiller ind på, hvilken model, der vil passe din ferie bedst.

Forskellige luftsystemer i telte med luftstænger


Luftkanalerne er integrerede i teltkonstruktionen, men ikke alle telte er opbygget på samme måde. I nogle telte hænger luftkanalerne sammen, og de kan derfor fyldes op fra ét punkt, mens andre telte har separerede kanaler. Disse kanaler skal fyldes op gennem eksterne og individuelle ventiler. Ved køb af luft telt, er det værd at overveje, om man gerne vil kunne nøjes med at pumpe én gang.

Luftteltets størrelse


At vælge det rigtige lufttelt er afgørende for en vellykket og komfortabel campingoplevelse, uanset om du er en del af en lille familie, et par, eller en større gruppe. Størrelsen på teltet skal både afspejle antallet af personer, der skal overnatte, og behovet for ekstra plads til ophold og opbevaring.

Hvordan vælger man størrelsen på et lufttelt?


Når man skal bestemme størrelsen på et lufttelt, er det vigtigt at tænke over, hvor mange personer teltet skal rumme. Lufttelte kommer i forskellige størrelser, der spænder fra 3-personers lufttelte ideelt for par eller enlige campister, op til 7-personers lufttelte, der kan rumme større familier eller grupper. En god tommelfingerregel er altid at vælge et telt, der kan rumme en eller to personer mere end det antal, der faktisk skal bruge teltet. Dette sikrer ekstra plads til bagage og bevægelsesfrihed, hvilket er særligt værdifuldt på længere campingture.

Stabilitet og funktionalitet i lufttelte


Til trods for deres ofte store størrelse, er lufttelte bemærkelsesværdigt stabile. Dette skyldes deres konstruktion med luftstænger, der, ligesom traditionelle stænger af metal, er designet til at modstå både vind og vejr. Luftteltenes stabilitet påvirkes ikke negativt af størrelsen. Tværtimod kan den øgede størrelse faktisk bidrage til en bedre forankring i jorden, hvilket øger teltets overordnede robusthed.

Lufttelte er også designet med brugervenlighed for øje. De kan typisk sættes op meget hurtigere end traditionelle telte med metal- eller fiberstænger, hvilket gør dem ideelle for både erfarne campister og nybegyndere. Den tid, der spares på opsætningen, kan i stedet bruges på at nyde naturen eller andre aktiviteter på campingpladsen.

Valget af det rette lufttelt bør baseres på antallet af campister, ønsket om ekstra plads og behovet for hurtig opsætning. Uanset om du vælger et mindre lufttelt til parret eller et større model til en børnefamilie, kan du stole på, at teltet vil tilbyde både komfort og stabilitet. Med lufttelte kan campister nyde friheden og mobiliteten ved let opsætning, uden at gå på kompromis med kvalitet og funktionalitet.


El pumpe versus manuel pumpe til lufttelte


Teltets luftkanaler skal fyldes ud med luft, før det kan stå oprejst. Derfor har du brug for at medbringe en god pumpe, der passer til teltets ventiler. Naturligvis Outdoor forhandler en lang række pumper, der er hurtige, effektive og tilmed nemme at transportere - se luftpumper her.

Når man skal vælge den rette pumpe til sit lufttelt, står valget ofte mellem en elektrisk pumpe og en manuel pumpe. En elektrisk pumpe til lufttelte giver mange fordele i form af bekvemmelighed og effektivitet. Den kræver minimal fysisk indsats, da den klarer oppumpningen automatisk. Dette kan være særligt fordelagtigt på campingture, hvor man ønsker at spare på energien til andre aktiviteter. Elektriske pumper kan ofte også præcist indstilles det korrekte tryk, hvilket sikrer, at luftstængerne fyldes korrekt uden risiko for over- eller undertryk.

I modsætning hertil kræver en manuel pumpe mere fysisk arbejde. Dette kan være en ulempe for nogle, især efter en lang køretur til campingpladsen, hvor man gerne hurtigt vil have teltet sat op og slappe af. Fordelen ved den manuelle pumpe er dog dens enkelthed og pålidelighed, da den ikke kræver strøm eller batterier, hvilket gør den ideel til afsidesliggende områder uden adgang til elektricitet.


Betydningen af korrekt tryk i luftstængerne


Det korrekte tryk i luftstængerne er afgørende for både teltets funktion og levetid. De fleste lufttelte anbefaler et tryk på mellem 7 og 9 PSI (følg altid producentens angivelser), afhængigt af vejret og teltets specifikke design. Et korrekt tryk sikrer, at teltet står stabilt og er i stand til at modstå vind og vejr. For lavt tryk kan medføre, at teltet klapper sammen, mens for højt tryk kan skade luftstængerne og reducere teltets overordnede holdbarhed.

For at opnå det bedste resultat er det vigtigt at bruge en pumpe, som kan måle og indstille det ønskede tryk præcist. Mange elektriske pumper kommer med indbyggede trykmålere, som gør det let at følge teltets anbefalinger. Hvis man bruger en manuel pumpe, er det en god idé at investere i en separat trykmåler for at sikre, at man ikke overskrider eller underskrider det nødvendige tryk.

Ved at vælge den rette pumpe og sørge for korrekt tryk i luftstængerne, kan man forlænge luftteltets levetid og sikre en problemfri campingoplevelse. Om man foretrækker en elektrisk eller manuel pumpe, bør afhænge af personlige præferencer, campingstedets faciliteter og hvor meget man værdsætter bekvemmelighed kontra uafhængighed fra strømkilder.


Skønne naturoplevelser med Outwell lufttelt


Hos Naturligvis Outdoor forhandler vi lufttelte til enhver ferie fra Outwells nye kollektioner. Outwell startede op med præmissen om, at de fantastiske oplevelser man kan dele i naturen er og bør være for alle. Den glæde ved de bredde vidder og den friske luft ønsker Outwell at inspirere og dele med andre. Derfor har deres fundament også fra dag 1 været at skabe innovative produkter, der kan inspirere til udendørseventyr, og som er lette at bruge for enhver. Produkterne bærer præg af funktionelt design og egenskaber, der skaber rammerne for, at du kan læne dig tilbage og nyde samværet med dine venner og med naturen.

Bliv ferieklar med Naturligvis Outdoor


Den perfekte campingferie er ikke til at definere, men med det rette udstyr og den gode forberedelse er den let at få. I vores to butikker på Frederiksberg og i Kongens Lyngby står vores dygtige og venlige personale klar til at vejlede dig i dit valg af telt med luftstænger eller måske et helt klassisk familietelt. Personalet tilbringer selv mange timer i naturen og på camping, og de uddeler derfor gerne personlige råd og erfaring, der med garanti vil hjælpe dig på vej til en god ferie.