Køb her - hent i butikKundeservice: 33213030 1-3 dages levering Fragt fra 39,- 30 dages returret100% danskejet familievirksomhed
< 1 2 3 4 >

Haglöfs

< 1 2 3 4 >
< 1 2 3 4 >

Haglöfs er et outstandig outdoor brand


Haglöfs er et af de største friluftsmærker på markedet. De har klassiske designs, der har fulgt dem siden starten, og som fortsat er pålidelige og gennemførte. De beholder, det der fungerer, men er samtidig i evig udvikling for at præcisere deres designs og gøre dem endnu mere gennemførte og robuste. Så kan vi som naturentusiaster få det bedste udstyr. Det er dog ikke kun naturentusiasterne, som Haglöfs henvender sig til. Det er vigtigt for dem, at få de mennesker ud i naturen, for hvem det normalt ligger langt væk. Det gør de med simpelt og godt udstyr, der virker. Gå på opdagelse i vores Haglöfs-udstyr og find din indre naturentusiast frem!


Hvem er Haglöfs?


Haglöfs er førende indenfor friluftsudstyr, og står bag mange ikoniske designs. Deres vision er at skabe udstyr, du kan stole på, og som produceres ansvarligt og bæredygtigt. Deres udstyr lever op til deres visioner, og med Haglöfs udstyr, får du mulighed for at møde naturen mere problemfrit, end du hidtil har gjort. Sådan er det med godt udstyr. Det får dig til at glemme udfordringerne, og lader dig nyde naturen og øjeblikket. Præcis som det skal være.


Historien om Wiktor Haglöfs' vision


Haglöfs er et svensk friluftsmærke, der går helt tilbage til 1914. Mærket blev dannet i Dalarna af Wiktor Haglöfs. Wiktor Haglöfs var søn af en skovhugger, og var vandt til at gebærde sig i naturen. Historien lyder dog, at han ikke var særlig glad for det. Han var træt af, at vejret altid modarbejdede hans færden. Med denne frustration omdannet til en idé blev Haglöfs grundlagt. Haglöfs skulle designe friluftsudstyr, der byggede bro mellem menneske og natur, og gjorde mødet nemmere.

Denne grundsten præger forsat Haglöfs, der sætter stor lid til, at deres produkter ikke kun skal hjælpe det inkarnerede naturmenneske, men også skal hjælpe hende, der normalt ikke bevæger sig ud i naturen. Haglöfs skal forene de to menneskers behov i en produktprofil, der passer til begge. Og det gør de.

Deres udstyr er let at anvende, og har samtidig en kvalitet, der aldrig svigter, og som egner sig både til campisten og bjergbestigeren.


Bæredygtighed hos Haglöfs


At være et outdoormærke betyder, at naturen fylder meget i ens bevidsthed. Mødet med naturen er trods alt hele drivkraften bag Haglöfs og andre outdoormærker. Vi bliver gradvist mere bevidste om, at naturen ikke er så stærk, som den til tider kan give udtryk for. Den menneskelige påvirkning er i hvert fald reel. Vi, der er særligt glade for naturen, har derfor også en særlig interesse i at passe på den, så vi, og fremtidige generationer, kan blive ved med at nyde dens magi. Det ved Haglöfs, og de bruger mange ressourcer på at gøre deres produkter bæredygtige. De ønsker at udvide deres brug af genbrugsmaterialer, og de har mange initiativer til at gøre dette muligt.

Haglöfs har været partner med Bluesign siden 2008. Blugesign har meget ambitiøse krav for materialebæredygtighed og produktion. At være partner med dem og overholde deres krav er derfor et stort skridt i den rigtige retning for Haglöfs bæredygtighedsudvikling. Bluesign stiller høje krav til reducering af kemikaliebrug og minimering af vandforbrug i tekstilproduktion, hvilket normalt er nogle af de største klimabelastninger, vi har. Et partnerskab med Bluesign gør derfor en stor forskel, og størstedelen af Haglöfs produkter har i dag en blåstempling fra Bluesign.


De ikoniske produkter fra Haglöfs


Tight -Haglöfs "Tight" rygsæk blev designet i 1993, og har været et af Haglöfs mest populære produkter siden. Rygsækken har en solid rygstøtte, der holder rygsækken fast, og som samtidig er let. Modsat de rygsækstativer man brugte førhen. Samtidig er den let og lille, og er derfor en perfekt rygsæk til hverdagsbrug eller endagsture i naturen. Rygsækkens design er gennemført, og der er tænkt over både udtryk og anvendelighed, hvilket gør rygsækken tidløs i sin popularitet.

Proof - "Proof" er en materialeserie, som Haglöfs har udviklet. De har tre særlige kriterier for deres Proof-kollektion: åndbarhed, vandtæthed og intet fluorocarbon. Det gør denne overtøjsserie perfekt til de fleste aktiviteter. Åndbarhed og et vandtæt materiale giver overtøj, der kan klare det meste. Hvis det bliver brugt til fysisk aktivitet, kan varme og fugt fortsat diffundere ud gennem materialet, så kroppen kan holde sig nedkølet. Samtidig er overtøjet perfekt til hverdagsbrug, hvor det skal holde dig tør.

Flourocarbon er en kategori af kemikalier, hvor en del af dem er giftige. Det gør, at EU har strenge restriktionerne på, hvilke stoffer der må bruges og hvor meget. Haglöfs håber at være helt fri for alle flourocarbon-former fra 2020, så deres udstyr bliver så bæredygtigt som muligt.

Essens Mimic - Essens Mimic er et nyt jakkedesign fra Haglöfs. Jakken er let, varm, vindtæt og vandtæt. Stort set alle ønskede funktion i én jakke. Og så er den samtidig en del af Haglöfs bæredygtighedsprogram. Jakken er udviklet med 2000 syninger i stedet for 10.000, hvilket gør at jakken har færre åbninger, hvor kulde kan komme ind. Den er foret med 100% genanvendt polyester, som giver den lethed. Polyester er samtidig mere vandafvisende end dunfyld. Jakken har derfor funktionerne fra en højkvalitets vinterjakke, samtidig med at den er let. Det gør den perfekt til vandreture og fysisk udfoldelse om vinteren.


Få det helt rigtige med dig!


Haglöfs har klassiske designs, men udvikler sig konstant for at gøre disse design bedre. Deres bæredygtighedsudvikling gør dem endnu mere attraktive, og deres simple design gør deres udstyr anvendeligt for os alle. Derfor er Haglöfs et fantastisk friluftsmærke.

Vi har et bredt sortiment af friluftsudstyr fra Haglöfs, og det betyder meget for os, at du får det helt rigtige med hjem. Har du nogle spørgsmål eller ønsker personlig vejledning, er du mere end velkommen til at kontakte os. Du kan ringe, skrive eller komme forbi vores butik på Frederiksberg eller i Kongens Lyngby. Vi har altid et personale klar til at dele ud af ekspertviden og personlig erfaring, så du kan få det bedste møde med naturen!